Tiden er kommet til årets ordinære generalforsamling.
Den nye spisesal på skolen i landsbyen Oldonyowas i Tanzania står snart færdig. Den er bygget stort set med de bare næver af landsbyens beboere. Materialerne er betalt af Landsby til Landsby og Rotary Bjerringbro.Af Lars Bødker Smitt.
|
Tre nye komfurer..
Det nye køkken bliver moderne – efter tanzanianske forhold!
Ikke i form af blanke stålflader og moderne sanitet med opvaskemaskine, elektriske ovne og kogeplader, som vi ville forvente i et nyt skolekøkken, men derimod med tre runde, simple komfurer, hvori en enkelt stor gryde opvarmes af et brændefyret bål inde i et integreret rum under gryden. Fra hvert komfur er der aftræk i en fælles skorsten af metal.
Komfurerne er et stort fremskridt i forhold til skolens nuværende køkken, som blot er et lille blikskur, hvor to store gryder står på to sten over åbne bål. De nye komfurer vil give en langt mere effektiv udnyttelse af brændslet end et åbent bål, hvor varmen spredes til alle sider. Dermed reduceres køkkenets behov for brændsel.
Den daglige menu ligger på de allerfleste dage fast. Den ene gryde indeholder majsgrød – kaldet ugali – mens der koges bønner i den anden.
Mere avancerede retter er der sjældent råd til. Hvis der skal steges kød i landsbyen, sker det typisk over et bål udendørs.
Træ er billigst…
Men hvorfor bruger man dog træ som energikilde?
Simpelthen fordi træ stadigvæk er langt den billigste og den mest tilgængelige energiform på landet i Tanzania – mange steder faktisk den eneste.
At fyre med gas ville belaste skolens økonomi unødigt, og det samme gælder elektricitet, som er for dyr, og som desuden ikke er færdig etableret i landsbyen.
Solenergi, såkaldte solarsystemer, bruges til mange mindre krævende formål, men til kogning af mad i store portioner rækker solenergi ikke til med de løsninger, som kan betales af skolen og landsbyen.
De tre komfurer vil kunne etableres til en samlet pris på cirka 15.000 kroner, og træ til brændsel er billig, idet landsbyen ligger i et bevokset område.
På den nærliggende skole for de yngre årgange, der typisk bor hjemme, bringer hver af de cirka 750 elever hver dag et stykke brændsel med i skole som en betaling for skolemaden.
End ikke en trillebør..
At følge byggeriet af spisesal og køkken i Oldonyowas er på mange måder en øjenåbner for en velstående europæer, der er helt afhængig af alverdens tekniske hjælpemidler. Her demonstreres det, hvor langt viljen rækker, når den kombineres med muskelkraft og udholdenhed.
Under byggeriet på skolen bruges ikke en eneste motor eller maskine. End ikke en trillebør ses på byggepladsen. Til genfæld er der masser af arbejdende mennesker. Udgravningen til fundamentet er sket med hakker og skovle af landsbyens beboere, primært snesevis af yngre mænd, der er organiseret i arbejdshold. Efter rejsning af fundamentet har de med spande, sække og de bare næver lagt tonsvis af sten og jord ind som bund under betongulvet. |